Grøn brint er ikke kun et omdrejningspunkt i energisektoren, men også en grundpille i globale dekarboniseringsstrategier. Dets udviklingstendens kan opsummeres som: at gå fra en "politik-drevet" demonstrationsfase til en "omkostnings-drevet" og "markeds-drevet" kommercialiseringsfase i stor skala-.
Stærkt top-design:
Store globale økonomier (EU, USA, Kina, Japan, Sydkorea osv.) har alle indarbejdet grønt brint i deres nationale strategier, der har sat klare produktionskapacitet og anvendelsesmål og ydet støttetilskud, skatteincitamenter og kulstofprissætningsmekanismer.
Drevet af nul-kulstofforpligtelser:
Virksomhedernes "netto-nul"-forpligtelser (især multinationale energi-, kemikalie- og stålgiganter) gør grøn brint til den eneste levedygtige mulighed for at dekarbonisere sektorer, der er svære at elektrificere (såsom tung industri og tung transport). Dette skaber stabile-langsigtede efterspørgselsforventninger.
Den grønne brintøkonomi er ikke kun en løsning på klimaændringer, men også en dybtgående transformation af de globale energi- og industrisystemer.
